Gertrud Tinning

– Forfatter

En uretfærdig tid

Historisk roman af Gertrud Tinning

EN URETFÆRDIG TID

København 1885: Nelly og Marie arbejder under barske vilkår ved de store maskinvæve på Rubens Klædefabrik. En dag sker der en frygtelig ulykke. Nelly forsøger at skaffe hjælp til Marie, men møder kun modstand og derfor tager hun sagen i egen hånd. Hun går alene med en frygtelig mistanke, som hun ikke en gang deler med sin nære nabo, den unge bondesøn Johannes, som hun har et godt øje til.

Hjemme på den lille gård i Jylland er Johannes’ søster Anna under pres. Familien vil, at hun gifter sig med en rig gårdejer, men Anna har sine egne planer. Da hun hører, at Johannes har brug for hende, rejser hun resolut af sted.

I København forfærdes hun over, hvor bestialsk og uretfærdigt det går for sig i den store by, men hun tager kampen op og får sat en milepæl i danmarkshistorien.

EN URETFÆRDIG TID er en rørende og realistisk roman om en tid, da de færreste havde de rettigheder, vi kender i dag.

OM FORFATTEREN

Gertrud Tinning har tidligere udgivet den anmelderroste roman Som små soldater (2013). Hun har arbejdet for FN i Kenya og Sri Lanka. I dag underviser hun på Den Internationale Højskole i Helsingør.

Fakta om udgivelsen:
Forfatter: Gertrud Tinning
Udgivelse: 30. september 2019
Forlag: Politikens Forlag
Omfang: 384 sider
Vejl. pris: 300,00 kroner

pf

Pressekontakt: Camilla Wahlgreen

Mail: Camilla.wahlgreen@jppol.dk

Telefon: 33 47 07 45